Den rette løsning, når vandtrykket skal være stabilt og driftssikkert
I høje bygninger såsom hoteller, hospitaler og større beboelsesejendomme er det ønskeligt at have et konstant vandtryk – selv ved stærkt varierende flow.
Et trykforøgeranlæg kan være nødvendigt for at booste vandværkstrykket, særligt ved stor vandefterspørgsel. Med en trykforøgerpumpe er du sikret større komfort, fordi du altid har et stabilt og tilfredsstillende tryk, uanset hvor i bygningen du befinder dig.
Ligeledes finder du trykforøgeranlæg anvendelse i fx kunstvandingssystemer og procesindustri, hvor der er behov for et jævnt og stabilt tryk ved varierende vandefterspørgsel.
Kontakt os i dag, hvis du ønsker råd og vejledning om din pumpe eller dit anlæg. Vi hjælper private og erhvervskunder i hele landet.
Kvalitetskomponenter og bæredygtig konstruktion
Vores serie af vertikale flertrins centrifugalpumper holder fast i Triums gamle dyder – de er solide og driftssikre, men samtidig både effektive og økonomiske. De er bygget af genanvendelige og 100 % bæredygtige materialer og kan leveres i mange forskellige udførsler, så de passer præcist til kundens behov.
Vores trykforøgerpumpe bruges overalt inden for vandforsyning, varmeforsyning, brandslukning og industri. Pumperne er modulopbyggede, hvilket giver en stor bredde i mulighederne for at konstruere en pumpe til hver enkelt applikation. Ved at tilpasse antallet af trin kan pumpen designes til det ønskede trykniveau for en specifik opgave.
Pumpen er som standard udført med den servicevenlige Easy Access mekaniske akseltætning. Materialet vælges efter opgaven.
Boosteranlæg med frekvensstyrede pumper
Vores vertikale flertrins centrifugalpumper kan leveres som en nøgleklar enhed på fundament med 1–6 pumper med:
- Pumpemanifolde
- Tryktransmitter
- Frekvensomformer
- Kaskadestyring
- Betjeningspanel
Kaskadestyringen sikrer, at pumperne altid kører med bedst mulig virkningsgrad, så der opnås maksimal energibesparelse. Samtidig opretholdes en høj grad af forsyningssikkerhed ved at have flere parallelle pumper.
Kapacitet: 9–960 m³/h – op til 25 bar.